Psykoterapeut – Håndlæser – Shadow Facillitator

Psykoterapi

Psykoterapi

Der kan være mange årsager til at du vælger at gå i terapi. Du kan være i en livskrise pga skilsmisse, ændret arbejdsliv eller dødsfald. Det kan også være, at du føler dig hæmmet, og ikke kan udfolde dig som du har lyst til. Eller at du oplever gang på gang at stå i den samme konflikt.

Det kan være at du har svært ved at mærke dig selv, at du har mere fokus på andres behov før du kan tage hensyn til dine behov. At du har en uhensigtsmæssig adfærd, at du ikke føler at du er god nok. At du har en følelse af at være anderledes, udenfor og socialt ukompetent.

Større selvværd

joyAt gå i terapi kan give dig større velvære, bedre selvværd. Terapi kan hjælpe dig til at blive bevidst omkring egne behov. At gå i terapi kan hjælpe dig til at ændre på usunde vaner og adfærd. Du bliver bedre til at sætte ord på dine følelser og behov. Du bliver bedre til at løse problemer. Du får en bedre kommunikation og oplever færre konflikter.

Kom i kontakt med dine følelser

I terapiforløbet kan du komme i kontakt med mange gemte/glemte følelser, såsom sorg, smerte, vrede, opgivenhed, følelsen af svigt, skyld og skam. Det er en helt normalt proces og en hjælp til at blive en mere hel og glad og tilfreds udgave af dig selv.

Sig pyt!

smiley-163510_640Kunne du tænke dig at blive bedre til at sige pyt, at kunne grine kærligt ad dig selv og blive bedre til at se den bedste udgave af dig? Som terapeut tager jeg udgangspunkt i det du kommer med. Ingen problemstilling er for stor eller for lille, det er vigtigt for mig at anerkende dig i den måde du har det på.

Samtale- og kropsterapi

Terapien er samtaleterapi, og jeg benytter mig også af kropsterapeutiske metoder og øvelser, når det giver mening for den enkelte. Jeg er omsorgsfuld, empatisk og humoristisk. Jeg tror på indlevelse og engagement i de problemstillinger jeg bliver præsenteret for. Jeg er god til at se den ”røde tråd”, og jeg er god til at forklare det som kan være svært, på en enkel og praktisk måde.

Skype

Det er også muligt at få en Skype konsultation. En Skype konsultation er til dig som måske ikke har mulighed for at komme til terapeuten, som er mere tryg ved at det foregår hjemmefra, eller fordi du er i udlandet.

Sprog: danskt og færøskt

Bestil tid nu

.